Tilstede ca. 30 altankøbere – Ryan og Jonas fra MinAltan – Mustafa fra Administrationen og Jan fra bestyrelsen.
Jan bød velkommen og gennemgik kort byggesagsbehandlingen ved kommunen.
Vi har fået en byggetilladelse med nogle ændringer i forhold til det vi søgte om.
– Dybden er begrænset til 1 meter ud over facaden
– Vi har fået tilladelse til at udføre altanerne uden niveau fri adgang
– Der skal være indbliksværn op mod matrikelskel
– Hjørne skåret at altan i det indvendige hjørne ved BUR27
Sidste frist for indsigelser til byggetilladelsen er den 6. februar 2014 herefter ved vi om vi kan starte projektet.
Ryan gennemgik de forskellige altanmodeller og størrelser.
Under gennemgange blev der stillet forslag om at ændre modellen så indsnittet i taget dækker over 3 mellemrum mellem spær. Ryan ville gerne undersøge muligheden og Jonas giv en pris som et ”slag på tasken” på 25.000 eks moms. Jonas understregede, at dette kun er et meget hurtigt overslag med alle mulige forbehold.
Som svar på et spørgsmål om hvor lang tid arbejdet ville tage i hver lejlighed, svarede Ryan, at man skal regne med en dag uden dør/vindue og i alt 3 til 5 dage hvor man ikke kan bruge det rum hvor altanudgangen skal etableres.
Jonas fortalte at en kvistpris meget afhænger af hvor mange kviste der bliver bestilt – blandt betyder det meget for prisen hvis kun en kvist skal afholde prisen for en lift der kan løfte kvisten ind i gården fra gaden.
Jan fortalte om forhandlingerne med bankerne og at vi har fået et godt tilbud fra Nykredit, Jan vil udsende et eksempel på hvor meget en altan ca. kommer til at koste pr. måned ved den valgte finansiering.
Løbetid. 20 år – Rentetype: NYKBOR 3 måneder. Vi gør opmærksom på at ved indfrielse af lånet i løbet af renteperioden vil det alene kunne ske til dagskurs. Dette kan resultere i, at der vil skulle erlægges en overkurs. Rente: variabel pt. forventet ydet til 4,5% – Omkostning ved indfrielse før tid, eksempelvis ifm. salg af lejlighed DKK 500.Samlet ydelse pr. mdr. ved at lån på 160.000,- er ca. kr. 1015,-
Mustafa gennemgik processen for de bindende tilsagn – vi forsøger at få udsendt tilsagnet fredag den 7. februar med svarfrist den 17. februar. Mustafa gennemgik også processen for at træde ud af projektet. Her skal den der vil udtræde af projektet betale for de udgifter der er afholdt i forbindelse med byggeansøgningen og administration. På spørgsmål om dette var blevet klart oplyst ved indsendelsen af det første tilsagn svarede Jan at det ikke specifikt er skrevet i det udsendte materiale.
På spørgsmål til salen om der var nogen til stede, der ønsker at udtræde af projektet, viste ingen interesse for at udtræde.
Der var flere der udtrykte tilfredshed med projektet og de resultater vi har opnået.
Jan lovede afslutningsvist at lægge det viste materiale på hjemmesiden.
Mødet sluttede et par minutter i 19.
/Jan