Rydning af fællesarealerne i kældrene

Information til ejerne i Aladdin                                30. januar 2017

Rydning af fællesarealerne i kældrene.

I forbindelse med forskellige renoveringsarbejder i kældrene skal vi endnu engang bede om, at alle genstande på gang- og fællesarealerne fjernes. Eventuelle genstande der ikke fjernes, vil blive flyttet til storskrald.

Nogle af de planlagte renoveringsopgaver vil støve en del – derfor skal vi opfordre til, at genstande der opbevares i pulterrum dækkes af for støv eller fjernes fra pulterrummet. Ejerforeningen påtager sig intet ansvar for eventuelle støvskader.

Udlejer du din lejlighed, er det dit ansvar, at din lejer bliver informeret.

Venlig hilsen

Ejerforeningen Aladdin

Vigtig information til alle ejere i E/F Aladdin:

Periodevis strømafbrydelse

Kære ejer i E/F Aladdin

I forbindelse med projektet udskiftning af el hovedforsynings kabel, som blev besluttet på sidste generalforsamling – bliver strømmen afbrudt i perioder. Bestyrelsen har bedt leverandøren om at skaffe alternativ strøm til erhvervslejlighederne.

Strøm & Gudmundsson opsætter orientering i de berørte opgange og i postkasser med 1 uges varsel.

[gview file=”https://ejerforeningen.net/wp-content/uploads/2016/08/2016-08-25-information-kld-el-renov.pdf”]

Vores ejendomsinspektør gennem mange år har taget imod et tilbud om nye udfordringer

Kære ejere og beboere i Aladdin

Vores ejendomsinspektør gennem mange år forlader Aladdin med udgangen af juli 2016.

Ejendomsinspektør Tine Sander Sørensen har fået nyt job. Tine har sidste arbejdsdag onsdag den 27. juli og i den anledning holder vi afskedsreception for Tine mellem kl. 13 og 15 på ejendomskontoret eller i gården udenfor ejendomskontoret. Alle er velkommen til at kommer forbi til en forfriskning og lidt snacks.

Bestyrelsen takker Tine for hendes store arbejde i Aladdins tjeneste, først som medlem af bestyrelsen, senere som formand i mere end 10 år, sidenhen som både formand og ejendomsinspektør og sidst som ejendomsinspektør.

Tine har sat sit præg på næsten alle store og små projekter i Aladdin. Nogle af de mest markante er gårdsaneringsprojektet, facade- og kælderdrænprojekter samt flere store altanprojekter. Bestyrelsen ønsker Tine held og lykke med det nye job.

Bestyrelsen har startet processen med at finde Tines afløser, og stillingsopslaget kan ses på ejerforeningens hjemmeside .

På vegne af ejerforeningens bestyrelse

Jan Andersen

Til gadealtan ejere:

Kære Aladdin gadealtan ejer

Altan.DK vil allerede nu i gang med udbedringsarbejderne, der er aftalt i forbindelse med 5 års gennemgangen.

Der skal gives adgang til 5. sals lejligheder med et ”Fransk vindue” mellem kl. 08 og 15 fra mandag den 11. juli 2016 (opdateret 30.06.2016) 

Altan.DK skal inspicere de ”Franske vinduer” inde fra lejligheden og udbedre eventuelle mangler og derfor skal der gives adgang til lejlighederne.

Du kan vælge følgende muligheder:

  • Ejendomskontoret har din nøgle – du skal blot skrive en mail til post@ejerforeningen-aladdin.dk og give tilladelse til at ejendomskontoret udleverer en nøgle til din lejlighed. Uden din tilladelse på mail udleverer vi ikke nøgler. Du kan altså ikke blot ringe eller indtale en besked eller sende en sms.
  • Du afleverer en nøgle i en kuvert med oplysning om dit navn og adresse og at du tillader at nøglen bruges af Altan.Dk. Kuverten smides blot ind af brevsprækken på Ejendomskontoret.
  • Du reagerer ikke på denne henvendelse og Altan.DK vil ringe på din dørtelefon op til 3 gange.

Hvis du ikke har fået inspiceret dit ”Franske vindue”  inden fredag den 8. juli, skal du selv kontakte Altan.dk for en inspektion. Du skal så betale ekstraomkostningerne i forbindelse med transport til og fra ejendommen og du aftaler og afregner selv med Altan.DK. Alle andre gadealtan kan inspiceres fra lift og eventuelle mangler kan, i de fleste tilfælde udbedres udefra. Dette arbejde begynder også i næste uge og du skal blot sørge for at Altan.Dk kan komme til på din altan.

Venlig hilsen Jan Andersen

Ejerforeningen Aladdin