Rettelse : Advarsel vedrørende badeværelser i Aladdin

Kære Ejer i Aladdin            Vigtig information

(under punkt 2. er der rettet fra 10 – 20% til 1 – 2% – mandag den 28/8)

Vi ser en voldsom stigning i antallet af vandskader, der skyldes forkert udførte badeværelser. Når et badeværelse i en lejlighed renoveres gennemgribende, dvs. blot etablering af et nyt gulv, så skal det bygningsreglement, der var gældende på det tidspunkt renoveringen fandt sted, være opfyldt. De fleste badeværelser er så små, at de i forhold til bygningsreglementet, er at betragte som en brusekabine, hvor alle vægge skal være vandtætte med en vandmembran. Selv om du ikke ændre på væggene, så skal hele dit baderum opfylde kravene til byggereglementet.

Hvis dit baderum ikke er lovligt i forhold til byggereglementet, så kan forsikringen søge regres mod dig, hvis du er skadevolder i en vandskadesag. Det kan i værste fald betyde, at du kan komme til at hænge på en meget stor regning, for udbedringen efter en vandskade.

Vær særlig opmærksom på følgende:

  1. Dit gulvafløb skal være tæt, det betyder at hvis gulvafløbet stopper, så siver vandet ikke ud i konstruktionen under dit gulv og derefter ned til underboen.
  2. På gulvet ved din bruser skal der være et fald mod afløbet på 1 – 2%.
  3. Op kanten under din dør skal være minimum 30 mm over overkanten af dit gulvafløb.
  4. Der må ikke være termostatblandingsbatterier i ejendommen. Dette er begrundet med, at disse blandingsbatterier, efter kort tid, ikke lukker tæt mellem det varme og kolde vand, herved blandes det varme og kolde vand, også for andre beboer på samme vandforsynings rør.

Du kan finde alle nødvendige informationer på myndighedernes hjemmesider.

Vi anbefaler alle nye købere, der kontakter os – at de skal tage forbehold for vådrum, vand- og afløbsinstallationer, der ikke er lovligt udført, og så få det undersøgt grundigt efterfølgende.

 

Hvis du udlejer din lejlighed, er det stadig dit ansvar, at afløb vedligeholdes korrekt og ikke tilstopper, samt at alle unormale forhold anmeldes til ejendomskontoret.

 

Vi håber at denne information, kan forhindre en skade og at du som ejer kan gøre noget aktivt, for at undgå en stor regning efter en vandskade.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen for ejerforeningen Aladdin