Christianshavn, den 16. januar 2018
Vigtig information
Til ejerne i E/F Aladdin der forsynes med varmtvand fra varmecentralen AND6 Opgange AND2 – 4 – 6 – 8 – 10 samt BRO7 og 9.
Efter vores varmtvandsanalyse i december, har vi konstateret, at det varmevand stadig har et relativt højt bakterieindhold. Derfor skal vi nu have gennemskyllet alle rør med varmt vand, som er 60 grader varmt for at få bugt med bakterierne.
Det er vigtigt, i forbindelse med denne proces, at du som ejer eller beboer deltager i gennemskylningen, så vi også får den rørinstallation, der er i lejligheden med i gennemskylningen.
Fredag den 19. januar skruer vi op for temperaturen på det varme vand, så vi leverer varmt vand på 60 grader ud i rørene. Du skal i løbet af weekenden lad det varme vand løbe i ca. 2 minutter fra samtlige tappesteder og du skulle nu gerne få meget varmt vand ud af dine tappesteder. Gentag processen et par gange i løbet af weekenden.
Hvis du ikke oplever at dit vand bliver rigtig varmt, skal du rette henvendelse til ejendomskontoret på mail post@ejerforeningen.net.
Det er vigtigt at alle deltager i denne gennemskylning, da der ellers vil være ”lommer” med lunket vand i systemet, hvor bakterierne kan formere sig og brede sig til den fælles rørinstallation.
Mandag den 22. januar sænker vi igen temperaturen til de normale 54 – 56 grader.
Sidst i januar tager vi en ny prøve af det varme vand.
Se i øvrigt den generelle information som blev udsendt den 15. januar.
Hvis du udlejer din lejlighed, er det vigtigt, at du informerer dine lejere om denne proces.
Venlig hilsen
Ejendomskontoret E/F Aladdin