Renteopgørelser for 2017

Kære ejer i E/F Aladdin

Hermed renteopgørelser for 2017.

Vedrørende fælleslån:
Husk at hvis du har købt eller solgt i løbet af 2016, kan du kun selvangive for antal måneder, du har haft lejligheden i året.

Vedrørende gade- og gårdaltanlån:
Det er kun ejere, som betaler til disse lån, som kan selvangive andel af renterne jf. opgørelserne.

 

 

Vandregnskab for 2017 – Reguleres i maj 2018

Vandregnskab for 2017 – Reguleres i maj 2018

Kære ejer

Efterregulering for vandforbrug for 2017, reguleres sammen med opkrævning af fællesbidrag for maj 2018.

Din andel af vandforbrug er opgjort på baggrund af administrativt fordelingstal og udgør kr. 42,24.
Dvs. at har din lejlighed fordelingstal på 45, udgør dit forbrug for 2017: 45 * 42,24 =1.900,80. Her fratrækkes årets betalte a/c vand, inden efterregulering finder sted.

Såfremt du ønsker en særskilt opgørelse af dit forbrug, bedes du sende en mail til administrator på mn@haldguttenberg.dk

Revideret materiale til kommende generalforsamling

Hent Aladdin-bestyrelsens-beretning-ver-2.0-2017-3.pdf ( 482KB)

Hent Budget-resultat-2018-1.pdf ( 37KB)

Hent Ejerforeningen-Aladdin-Årsrapport-2017-1.pdf ( 111KB)

Hent Bilag-1-Indretning-1.pdf ( 549KB)

Hent Bilag-2-Forslag-til-ændring-af-husorden-§14_rev1-1.pdf ( 863KB)

Hent Bilag-pkt-4-generalforsamling-2018-ver1-1.pdf ( 105KB)

Hent Aladdin-samlet-projektplan-status-til-GF-2018-ver-3.pdf ( 655KB)

Hent Aladdin-vedligeholdelseshistorik-og-plan-marts-2018-1.pdf ( 463KB)

Hent Budget-resultat-2018-2.pdf ( 37KB)

Hent Revideret-indkaldelse-ord.-GF-21-marts-2018-1-2.pdf ( 132KB)

Vigtig information – Til ejerne i E/F Aladdin der forsynes med varmtvand fra varmecentralen AND6 Opgange AND2 – 4 – 6 – 8 – 10 samt BRO7 og 9.

Christianshavn, den 16. januar 2018

Vigtig information

Til ejerne i E/F Aladdin der forsynes med varmtvand fra varmecentralen AND6 Opgange AND2 – 4 – 6 – 8 – 10 samt BRO7 og 9.

Efter vores varmtvandsanalyse i december, har vi konstateret, at det varmevand stadig har et relativt højt bakterieindhold. Derfor skal vi nu have gennemskyllet alle rør med varmt vand, som er 60 grader varmt for at få bugt med bakterierne.

Det er vigtigt, i forbindelse med denne proces, at du som ejer eller beboer deltager i gennemskylningen, så vi også får den rørinstallation, der er i lejligheden med i gennemskylningen.

Fredag den 19. januar skruer vi op for temperaturen på det varme vand, så vi leverer varmt vand på 60 grader ud i rørene. Du skal i løbet af weekenden lad det varme vand løbe i ca. 2 minutter fra samtlige tappesteder og du skulle nu gerne få meget varmt vand ud af dine tappesteder. Gentag processen et par gange i løbet af weekenden.

Hvis du ikke oplever at dit vand bliver rigtig varmt, skal du rette henvendelse til ejendomskontoret på mail post@ejerforeningen.net.

Det er vigtigt at alle deltager i denne gennemskylning, da der ellers vil være ”lommer” med lunket vand i systemet, hvor bakterierne kan formere sig og brede sig til den fælles rørinstallation.

Mandag den 22. januar sænker vi igen temperaturen til de normale 54 – 56 grader.

Sidst i januar tager vi en ny prøve af det varme vand.

Se i øvrigt den generelle information som blev udsendt den 15. januar.

Hvis du udlejer din lejlighed, er det vigtigt, at du informerer dine lejere om denne proces.

Venlig hilsen

Ejendomskontoret E/F Aladdin

Status på varmtvandsforsyningen i Aladdin

E/F Aladdin                                                                                                                         Christianshavn den 14. januar 2018

Kære ejere 

Status på varmtvandsforsyningen i Aladdin

Vi har nu afsluttet rensningen af varmtvandsforsyningen i de 4 varmecentraler og vi har fået udtaget prøver fra tappesteder, der ligger langt fra varmecentralerne.

Resultatet beskriver mængden af bakterie i det varme vand.

Vi har modtaget resultatet af prøverne og vi har afholdt møde med vore varmeforsyningsrådgivere fra Guldager.

Resultatet:

Varmecentral Opgange der forsynes fra centralen                                             Resultat af prøve

BUR3               BUR1 – 3 – 5 – 7 – 9 – 11 – 13 og BRO11                                 Middel

BUR17             BUR15 – 17 – 19 – 21 – 23 – 25 – 27 og BOD10                        Lav

AND20             AND16 – 18 – 20 – 22 – 24 – 26 – 28 og BOD8                          Lav

AND6               AND2 – 4 – 6 – 8 – 10 og BRO7 – 9                                            Høj

Her og nu tiltag:

Vi vurderer resultat, som en klar forbedring, men det er ikke tilfredsstillende, da vi gerne vil have et resultat, der er lav for alle varmecentraler.

Vores rådgivere anbefaler, at vi gennemfører et varmtvandsskyl i varmecentralen AND6 hurtigst muligt og efterfølgende for BUR3.

Konkret betyder det, at vi hæver temperaturen på det varme vand fra 55 grader til 60 grader over en periode på 2 dage. 60 grader varmt vand vil slå bakterierne ihjel, derfor er det vigtigt at få 60 grader varmt vand igennem hele din installation.

Derfor skal beboerne i de lejligheder, der forsynes med varmtvand fra varmecentralen AND6, lade det varme vand løbe i 2 – 4 minutter fra alle tappesteder og gerne gøre det et par gange i perioden. Det vil klart hjælpe på din vandkvalitet, hvis du tager dine pelatore -bruseslange og bruse hoved af og lægger dem i kogende vand. Du kan også overveje at udskifte disse dele. Måske har du set nogle mørke aflejringer på dit bruse hoved, det er ikke gode tegn og betyder at du skal arbejde mere med vandhygiejnen i din lejlighed.

Vi udsender en mail med en mere detaljeret plan til de ejere, der er påvirket af denne varmtvandsskylning i AND6 og senere til ejerne under varmecentralen BUR3.

Hvorfor er det så svært, at komme af med bakterier i det varme vand?

Varmtvandsinstallationen består af en forsyningsdel, med cirkulation af det varme vand rundt i de fælles stigrør (de lodrette varmtvandsforsyningsrør), samt den del der forgrener sig rundt i lejlighederne. I denne del kan der være områder, hvor der ikke er hyppig cirkulation og i disse områder vil bakterierne have gode vækstbetingelser og brede sig til den øvrige del af varmtvandsforsyningen. I stigrørene cirkulerer vi det varme vand hele tiden, for at forsyningen af det varme vand, uanset øvrigt forbrug på stigestrengen, kan komme til tappestederne kommer ret hurtigt. Du skal altså blot trække det varme vand fra stigerøret ind til dit tappested, når du åbner for det varme vand. Oplever du, at der går noget tid, inden du kan få varmt vand ud af din vandhane, skal du fejlmelde dette til ejendomskontoret.

Det er en fælles sag, at få hævet kvaliteten af det varme vand, Ejerforeningen har ansvaret for varmecentralerne og forsyningen i stigerørene og ejerne har ansvaret i deres del af installationen. For at opnå en god varmtvandskvalitet er det nødvendigt at vi alle samarbejder om at holde installationen ren.

Hvorfor kan I ikke bare holde temperaturen på 60 grader hele tiden?

Det går desværre ikke, ved 60 grader udskilles der betydelig mere kalk og det vil betyde meget høje vedligeholdelsesomkostninger. Vi kan ikke køle vandet fra fjernvarmeværket tilstrækkeligt og derfor returnere vi det for varmt og det giver en ekstra afgift fra fjernvarmeværket. Varmeforsyning er en meget hårfin balance, og især efter at fjernvarmeværket, har sænket deres fremløbstemperatur, er balancen blevet mere vanskelig.

Skal jeg blive bekymret, når jeg bliver forsynet med varmt vand fra AND6 varmecentralen?

Det mener vi ikke, varmtvandskvaliteten er ikke blevet forringet siden vi foretog den sidste gennemskylning. Vores rådgivere anbefaler, at man lader helt varmt vand gennemskylle i bruseren i et par minutter og herefter justere temperaturen så man ikke skolder sig. Legionella bakterierne kan give alvorlige problemer, når de indåndes via vanddamp, men kun hvis man i forvejen er svagelig eller har et nedsat immunforsvar.

Det er ikke muligt helt at undgå Legionella bakterier, men det er muligt, at holde niveauet lavt.

På den lidt længere bane, har vi en del aktiviteter, som er anbefalet af vores rådgiver fra Guldager, der skal forbedre vores varmtvandsforsyning, det vil vi redegøre for på den kommende generalforsamling.

Venlig hilsen

Jan Andersen

Formand E/F Aladdin

 

 

Information til ejerne i E/F Aladdin

                                                                   November 2017 

Pas på din cykel ikke ender som skrot.

Oprydning – forladte/ubrugelig cykler fjernes. Vi har skiftet til samme cykeloprydningsproces som Københavns Kommune anbefaler og som Kommunen selv anvender på de kommunale veje.

Processen kort fortalt:

Cykler som viser tegn på, at de ikke bruges bliver mærket med et rødt/hvidt bånd omkring et hjul. Hvis ikke dette bånd fjernes, inden en bestemt dato, bliver cyklen afhentet af et skrot firma.

Du skal holde øje med din cykel og sikre, at båndet bliver fjernet, hvis du vil beholde cyklen.

Kommunen har gennemført deres del af processen til gadesiden, så denne del handler om gården og cykelkældrene.

Ændringen i processen er, at Ejerforeningen ikke længere opbevarer ikke brugte cykler i 3 måneder og formålet er, at skabe plads til de cykler der faktisk bruges.

Vigtige datoer:

Mellem den 6. november og 16. november sættes der bånd omkring cyklerne – den 4. december ringer vi efter skrotbilen.

Vi har haft lidt misforståelser i kommunikationen derfor opsættes der nye sedler i cykelkældrene.

Det nye opslag:

Pas på din cykel ikke ender som skrot

Cykler der viser tegn på ikke at bliver brugt, vil blive mærket med et rødt/hvidt bånd omkring et hjul.

Hvis båndet ikke er fjernet senest den 4. december, bliver cyklen afhentet af et skrotfirma.

Venlig hilsen

Ejendomskontoret og Gårdlavet

 

Juletræstænding 1. december kl. 17

Traditionen tro indleder vi julemåneden med korsang – gløgg og æbleskiver – vi håber på godt vejr og at rigtig mange vil komme og glæde sig over denne hyggelige og stemningsfulde tradition. 

Hovedtrapperenoveringen

Leverandøren er fundet og vi har underskrevet kontrakt. Næste fase er, at få udarbejdet en tidsplan. Vi håbede, at vi kunne komme i gang i oktober, men det kunne desværre ikke lade sig gøre – vi mærker også, at der er travlhed i byggebranchen.

Planen er fortsat, at gennemføre en trappe, som vi kan lære af og tage afsæt i.

Herefter vil vi renovere 4 – 5 trapper ad gangen og det vil selvfølgelig medføre en masse bøvl. Vi håber snart Altan.DK bliver færdige, så vi ikke samtidig skal rode med altaner og hovedtrapperne. 

Vi arbejder med noget informationsmateriale og en samlet tidsplan, som vi kan hænge op i ”udhængs skabene” i portrummene og sætte på nettet. 

Køkkentrapperne endnu engang

Køkkentrapperne skal holde ryddet – det betyder, at der ikke må stå affald – sko – stiger – måtter – strygebrætter – køleskabe og anden skrammel på trapperne. Det er ikke fair for dine naboer, at de skal passere dit ”Pulterrum” på vejen til deres lejlighed og det er ulovligt, da bagtrappen er en flugtvej.

Døren til gården skal holdes lukket, vi skal undgå at få rotter ind i ejendommen og vi har været udsat for, at rotter er trængt ind gennem en åben bagtrappedør. Det bliver også koldt på trappen og i køkkenerne når yderdøren blokeres i åben position. 

Der kommer varmt vand ud af den kolde vandhane!!

Vi modtager stadig en del henvendelser fra beboer, der fortæller, at der kommer varmt vand ud af den kolde vandhane. Vi kan ikke anbefale, at man drikker vand fra den varme vandhane, derfor kan det være et problem, hvis det varme vand blandes med det kolde drikkevand.  Årsagen til dette er typisk, at en anden ejer på samme vandforsyningsstreng, har et termostatblandingsbatteri, der er kalket til – selv om blandingsbatteriet er lukket, kan vandet blandes. Derfor er det ikke tilladt, at have termostatblandingsbatterier i Aladdin. Ejerforeningen anbefaler et ”etgrebs blandingsbatteri”.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har varmt vand i den kolde vandhane?

Du kan spørge de andre beboer i din opgang, om de oplever det samme og om de har et termostatblandingsbatteri. Hvis du finder et termostatblandingsbatteri kan du henvende dig på ejendomskontoret med oplysningerne.

Ejerforeningen skriver jævnligt ud til ejerne om dette emne og det er også beskrevet på vores hjemmeside.

 

Venlig hilsen

E/F Aladdin bestyrelse og ejendomskontor

 

Vi sætter varme på radiatorerne mandag den 18. september

 

Når der sættes tryk på varmesystemet, kan der være kommet luft i systemet og derfor kan det være nødvendigt, at udlufte radiatorerne, før det varme vand kan komme rundt i din radiator.

Pas på hvis du selv udlufter din radiator, ventilen kan gå i stykker eller der kan komme vand ud i lejligheden.

Vores varmemester vil hjælpe de første par dage, efter vi har sat varme på systemet, herefter kan du kontakte vores VVS CURA og for egen regning bestille dem til, at se på din varmeinstallation.

Et andet typisk eksempel på at der ikke kan komme varme på din radiator er, at ventilen i din termostat (den lille pal der lukker for vandet til radiatoren) har sat sig fast i lukket position. Så kan du blot afmontere din termostat og forsigtigt trække palen ud og måske smøre med lidt olie. Herefter skulle det virker, hvis ikke så skal du selv tilkalde en VVS service.

Hvis der ikke er varme på det lodrette varmerør, eller hvis det drypper fra din installation skal du straks kontakte ejendomskontoret.

Venlig hilsen

EF Aladdin Ejendomskontoret